Books / fiction for children / roman

De røde snit


Description


14-årige Kitty er psykisk syg. Hendes forældre er strenge og uforstående, og hendes kammerat Simon forsøger at hjælpe hende. Først efter et selvmordsforsøg kommer hun under den rette behandling.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 24. Jan. 2002

By

By

Birger Hoff (skole)

d. 24. Jan. 2002

Den tyske forfatter Brigitte Blobel er blevet flittigt oversat til dansk de senere år. Temaerne i hendes ungdomsbøger har bl.a. været incest, den første kærlighed og adoption. Her drejer det sig om en psykisk lidelse hos bogens unge hovedperson. Den 15-16-årige Kitty kommer fra et på overfladen pænt og præsentabelt hjem. Læseren møder Kitty på et tidspunkt hvor hendes psykose er tæt på at bryde ud. Hun får hjælp af vennen Simon som tilbyder hende at hun må bo hos ham. Det viser sig dog snart at Kittys problemer er så store at Simon ikke er i stand til at hjælpe hende. Hun forsøger at begå selvmord og sidste halvdel af historien foregår på en ungdomspsykiatrisk afdeling hvor Kittys forhistorie i et meget regelret og følelsesmæssigt afstumpet hjem langsomt åbner sig for læseren. Når bogen ikke er helt vellykket skyldes det blandt andet at man som læser aldrig når helt ind på livet af Kitty. Hendes person forbliver mere en fortælling om et sygdomstilfælde end om et menneske af kød og blod, og denne lidt nøgterne beskrivelse forplanter sig også i skildringen af det hospitalsmiljø som Kitty møder. Det virker som om den medlevende læser, især piger fra omkring 13 år, efterlades med lidt for mange postulater og for få forklaringer.


The libraries' assessment

d. 24. Jan. 2002

By

By

Bente Nielsen

d. 24. Jan. 2002

Kendetegnet for Brigitte Blobels romaner er, at de behandler alvorlige temaer fra store børns og unges liv. Denne ungdomsroman handler om 14-årige Kitty, der er psykisk syg. Hendes forældre er i hendes øjne strenge og uforstående. De lever et meget regelmæssigt liv, og Kitty reagerer destruktivt med en livstræthed, der fører til pjækkeri fra skolen, ligegyldighed og angstanfald. Kammeraten Simon får ondt af hende og forsøger at hjælpe, men først da hun efter sit tredje selvmordsforsøg bliver indlagt på en ungdomspsykiatrisk afdeling, begynder hun langsomt at få det bedre. Det er en gribende og solidarisk fortælling om, hvor galt det kan gå, når man som ung føler, at man ikke får den nødvendige kærlighed og støtte til at håndtere modningsprocessen mod voksentilværelsen. Bogen er fortalt i et ligefremt sprog, og den kan læses fra 13 år.



Information and editions