De sagde hans hund havde lopper

Det oversete, flygtige og skæve får stemme og betydning i disse sprogligt koncentrerede Laugesen-digte for digtlæsere.

"Der sker/ ingenting// Der er/ ingen fortælling" hedder det et sted i disse nye digte af Peter Laugesen. Fortælling eller ej er der alligevel meget på færde og i spil i digtene: De fine registreringer af dyr, planter, vejrlig og årstider, oplevet på gåture med hunden i forstadskvarteret på grænsen mellem natur og kultur. Teksterne er små koncentrerede fragmenter af nærvær og opmærksomhed på alt det tilsyneladende tilfældige og flygtige. Indimellem også med alderens let melankolske tilbageblik på det der var, og alt der forsvinder, men uden anstrøg af nostalgi og sentimentalitet. De hverdagsnære registreringer suppleres af poetiske udsagn som er så tæt forbundne størrelser i Laugesen-digte: "Det jeg er/ og det der gør/ mig er skrift". De korte digte fremtræder grafisk meget smukt i det brede bogformat, hvad enten de optræder i slanke ordsøjler, foldes ud horisontalt, eller drysses ned over siderne.

I forhold til de store, bredt udfoldede samlinger placerer denne sig i det mere minimalistiske spor som også findes i Vejrudsigter fra 2007.

Peter Laugesens lyriske format er til stede overalt i disse ordknappe digte, der trods kortformen forener nuets knivskarpe sansning med tilbageblik og tidskritik. Alt sammen i en smuk bog, med omslag af Erik A. Frandsen, hvor fysisk form og indhold går op i en højere enhed.

Read the full assessment