I 100-året for den første Peter Kanin-historie udsendes en samling med 4 fortællinger om kaninen, som kom til at danne forbillede for mange påklædte dyr i litt. Samtidig vises historierne somtegnefilm på DR-tv. Det er en smukt udstyret bog med 2-3 af Potters naturalistiske og sødmefyldte tegninger i blide pasteller på hver side, placeret i tæt sammenhæng med teksten, begge dele tro modoriginalen. Dyrene er påklædte, tænker som mennesker og er formet med egen personlighed, og dog handler de i bund og grund i overensstemmelse med deres dyrenatur. Temaerne er almene og tidløse.Meget realistisk handler det om overlevelse, at æde eller blive ædt, som ramme for udfoldelse af almen-menneskelige egenskaber som nysgerrighed, venskab, hjælpsomhed etc. De velformede, enklehistorier er skrevet med realisme, lune og en egen stille charme. Ny på dansk er en længere fortælling om hr. Lumsk, som er iblandet s/h meget fine træsnit. En klassikerudg. af høj kvalitet, somsmukt tilgodeser BPs finebilledunivers. Sammen med TV-serien skal den nok vække fornyet interesse om forfatterskabet, som stadig hævder sig flot i denne meget engelske genre med påklædte dyr. Forsmåbørn fra ca. 3 år og nostalgiske forældre/bedsteforældre.