Books / nonfiction for children

De små klipper, maler og pynter


Description


Anvisninger med modeltegninger og skabeloner på dekorationer i materialer som vinduesfarver, perler, trylledej og papirklip. Bl.a. kranse, nøgleringe, masker og uroer.
Side 5-9: Blomsterkranse (af paptallerkener, crepepapir og karton); side 9: Julekranse (af paptallerken, crepepapir og karton); side 11-13: Uroer (som sol og måne af karton); side 15-16: Kroner (af karton); side 18-19: Masker (Halvmasker af karton); side 19: Hatte (Djævlehat af karton); side 20-23: Dinosaurer (Skabeloner til vinduesmaling); side 24-26: Sprællefigurer (Sprællehøne af karton); side 24-26: Høns (Sprællehøne af karton); side 24-29: Påskepynt (Høns og harer af karton); side 27-29: Harer (af karton); side 32-37: Vinduesfarver (Skabeloner til bondegårdsdyr); side 40: Frøer (Skabeloner); side 41: Heste (Skabeloner); side 42-44: Sommerfugle (af karton og piberensere); side 45: Bier (af karton og piberensere); side 51-53: Løver (Skabelon); side 54-57: Nøgleringe (af perler og silkebånd); side 54-57: Perler (som nøgleringe); side 58-60: Trylledej (som billeder); side 62: Lykønskningskort (Halloweenkort af karton); side 62-63: Halloweenpynt (af karton); side 64-65: Stjerner (af perler og piberensere); side 66-71: Nisser (af karton).

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Sep. 2003

By

By

Lars Aagaard

d. 11. Sep. 2003

Blandet hobbybog rettet mod børn i institution og hjem samt indskoling. Gitte Schou Hansens modeller er fornøjelige, enkle og ukrukkede og tilgængelige så langt ned i alder, at også mindre genier og yngre børnehavebørn kan være med tillige med skolebørn og mange voksne. Forklaringerne er enkle, men udførlige og yderst velformulerede - læseren bliver taget grundigt ved hånden. Alle modellerne bliver vist på store farvebilleder. Skabelonerne er i fuld størrelse og runde at have med at gøre. Voksen medvirken kan ikke undværes når der er smådele som øjne, næser, munde, hår og ører med i spillet, men den er under alle omstændigheder nødvendig når modeller skal overføres fra bogen. Vi møder kønne kranse, sole, enkelt fest- og fastelavnsudstyr, påskeharer, faldskærmsmænd, bier og sommerfugle, 4 fine halloween-modeller, nisser, julemænd og engle. Dertil en sprælle-høne, en huske-klemme-løve og trylledejs-ikoner og af perler et par mobile-ophæng med sjove frøer og kære ponyer samt vedhæng til nøgleringe og piberenser-stjerner. Af vinduesfarver en flok rare dinosaurer, raketter og bondegårdsdyr. Bogen vil i lighed med forfatterens 26 tidligere bøger blive efterspurgt i børnehaver og skoler. Resultaterne vil tiltale børnene og blive accepteret i mange hjem.