Digte om at finde sit eget sprog mellem at være søn og blive far, mellem lykke, angst og peyote-trip. Til læsere af ny, eksperimenterende poesi.
"Til min far og min søn" står der i dedikationen af digtene, der kredser om den fædrene arv og jegets tilblivelse. I centrum står en ung mand, der skiftevis taler som far og søn. I bagudskuende nedslag undersøger han sin identitet, som den er formet af relationer, hændelser og steder: Et barndomsminde om et trafikuheld: "Jeg hang foran mig selv / over jorden", den vilde lykke over at blive far: "jeg står i total luftighed (…) vores kroppe og byen og stuens lys", angsten over at opdage skimmelsvamp under den nyfødtes madras, en tur til Mexico og et trip på peyote-kaktus sammen med sin far, hvor han måske / måske ikke bliver en del af kosmos: "Himlen taler i mig / på et sprog / jeg ikke kender.".
Der springes i tid og sted, men hele tiden med blik for, hvordan hændelserne har dannet jeget: "Det der sker for mig / er mig", som der står et sted. Jeg-undersøgelsen fører over i spændende, psykedeliske lag. Stor præcision i sproget; farverne er tydelige og stederne klart og let tegnet op. Det skaber et spændingsfyldt modspil til de psykedeliske passager, hvor grænsen mellem drøm og virkelighed er udflydende.
August Bovin Boberg er søn af Thomas Boberg, og danner par med digteren Mirian Due. Det vil være relevant for læseren at dykke ned i disse forfatterskaber, fx<t>134448156 Inden vi går ind i livet på jorden<t>.