Books / fiction / roman

De tre gashaner : en detektivhistorie uden morale


Description


Krimi. Vi er i 1920'erne på en engelsk kro, hvor en mand findes død af gasforgiftning. Er det mord eller selvmord? Det spørgsmål optager såvel forsikringsselskabets udsending som en repræsentant fra politiet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Mar. 2014

By

By

Lone Krøgh

d. 13. Mar. 2014

Klassisk engelsk detektivroman fra 1927 af en hidtil uoversat forfatter. Til læsere, der har læst Christie, Chesterton og Sayers, og som gerne vil have gåder fra en verden af i går.

På en lille kro langt ude på landet findes en mand død af gasforgiftning. Om det er mord eller selvmord er ikke godt at vide, men det betyder en del for mandens forsikringsselskab, for hvem skal hans ikke ubetydelige arv tilfalde? Ingen, kirken eller en fjern slægtning? Forsikringsselskabets mand Miles Brendon tager sporenstrengs af sted til kroen sammen med sin effektive kone for at se nærmere på omstændighederne. Det samme gør en politikommissær, og læseren følger i detaljer disse tre i deres færden, mange samtaler og indtagelse af tvivlsomme måltider. Nogle vil måske lade sig indfange af den altmodische stemning, den lejlighedsvise humor og den kultiverede konversation, hvorimod jeg har fundet De tre gashaner uendelig omstændelig og langtrukken, og skønt velskrevet nok er jeg ikke på noget tidspunkt blevet indfanget af hverken univers eller plot.

Ronald Knox (1888-1957), præst og teolog, skrev sine krimier i 1920'erne og 1930'erne. Fra denne periode, den såkaldt gyldne æra for britisk kriminallitteratur, læses navne som fx G.K. Chesterton, Agatha Christie og Dorothy L. Sayers stadig.

Klassisk engelsk detektivroman fra 1927. Tidens tand har været hård ved den, og man skal nok være virkelig dedikeret til engelsk landsbyliv og formfuldendt konversation for at blive optaget af den.