Grænsen mellem den virkelige verden og bøgernes er ved at svækkes og de tre Walker-børn må finde en måde at stoppe det på, for verden oversvømmes af monstre. For 12-16-årige der kan lide spændende bøger.
Vel hjemme efter deres sidste, hæsblæsende eventyr opdager Cordelia, Brendan og Eleanore til deres gru, at flere og flere monstre finder vej til den virkelige verden. I ren desperation forsøger de at komme i kontakt med Stormkongen, for at få ham til at hjælpe dem en sidste gang. Men Stormkongen har aldrig været børnenes ven, og måske er hans hjælp ikke at foretrække? Det er 3. bind i serien.
Det er endnu et spændende og velskrevet bind i serien om Undergangens og ønskernes bog. Som i de tidligere bind i serien er en af bogens største styrker, at alle kapitler er korte og ender på små "cliffhangere". Det gør at man uden egentligt at lægge mærke til det, lynhurtigt kommer igennem de 400 sider, fordi man hele tiden "lige skal læse et kapitel til". Det anbefales afgjort at man læser serien i rækkefølge.
Fans af serien vil også være glade for Garth Nix spændende serie om Kaostvillinger. 1. bog.