Books / fiction for children / sjove bøger

De uartige troldunger


Description


Billedbog. Fire historier om tre troldedrenge som har mere lyst til sjov og ballade end kedelige pligter.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 22. Nov. 1999

By

By

Lene Kristiansen

d. 22. Nov. 1999

Jan Mogensens nye billedbog er en rigtig "ønske der går i opfyldelse-bog", og i skrivende stund er det også ved at være årstiden for den slags. Den handler om trolde og der er ikke kun én men hele fire små historier i bogen. Dejlige og morsomme med fine pointer, lige til små og lidt større troldeelskere fra 3-4 år. Hovedpersoner i bogen er tre troldedrenge, Olle, Kolle og Rolle – præcis i den alder hvor gode ideer, initiativ og kreativitet kaldes drengestreger. Og kreative, det er de, for troldebørn har, ganske som den menneskelige race, tendens til at betragte verden udfra et ret egoistisk synspunkt. F.eks. forsøger de at få troldemor afvænnet med at lave tudsesuppe og i stedet servere pandekager, at finde på en lillesøsterpasser når nu dagen er til fisketur og mere i samme dur. De tre første ender med ordene "...stakkels troldunger", i den fjerde er der tiltrængt forbrødring på mandesiden. Jan Mogensens tegninger har humor og stemning og humøret stiger flere grader undervejs. Forsiden med tre glade troldebørn og en panikslagen ged kunne godt have haft lidt mere knald på farvesiden, men det et mindre ønske der kun går på synlighed efter fortjeneste.


The libraries' assessment

d. 22. Nov. 1999

By

By

Vibeke Axelsen (skole)

d. 22. Nov. 1999

En rigtig trold skal være fæl, og troldeunger skal være uartige, frække og dovne. Det er lige præcis, hvad de tre troldeunger Kolle, Rolle og Olle er i denne herlige billedbog. Børn i førskolealderen og i de yngste klasser i skolen vil more sig over scenerne i bogen. Det er ikke småting, hvad disse tre finder på for at slippe for kedelige pligter såsom at hente vand, at få pandekager med syltetøj i stedet for tudsesuppe eller at passe deres lillesøster. De får bragt sig i nogle tilsyneladende uløselige situationer, og i en af dem får de da også en omgang læsterlig troldeklø. Den sidste scene er dog fredelig, troldefar er faldet ned, og på det sidste billede hygger de sig sammen i familien. Bogen indeholder fire afsluttede historier. De er rigt illustrerede med skægge og livlige akvareller, der både understøtter handlingen samt tilføjer historierne ekstra dimensioner.