Blake og Mortimer befinder sig i den britiske kronkoloni Hongkong i 1949. Kaptajn Blake deltager i forsvaret af kolonien mod trusler udefra, mens professor Mortimer bl.a. er der for at overvåge konstruktionen af et nyt højteknologisk våben. For alle yndere af et godt tegneserieeventyr.
Den nye "Blake & Mortimer"-historie starter præcis, hvor trebindsfortællingen Kampen om verdensherredømmet. Bind 1 sluttede. Historien, som kommer til at omfatte to bind, præsenterer to nye tegnere på serien, mens Sente tidligere har skrevet manuskript til syv "Blake & Mortimer"-albumsKampen om verdensherredømmet. Bind 1 : Den gule fare.
De to nye hollandske tegnere har delt tegnearbejdet mellem sig, så man ikke kan se, hvor den ene begynder, og den anden tager over. Samtidig tegner de begge i en streg, der ligger uhyre tæt på Jacobs ́tegnestil, så det tilstræbte retro-udtryk rammes bedst muligt. Sentes manuskript er lige så fyldt med luskede konspirationer og britisk overlegenhed som de tidligere fortællinger i serien. Betydningen af titlen antydes indtil videre kun i en enkelt sætning i en af de mange tekstrige replikker i beretningen, og det kan være svært at gætte, hvor intrigen fører hen. Bind 1 overbeviser først og fremmest i kraft af sin atmosfærefyldte og detaljerige billedside.
"Blake & Mortimer" er måske den mest traditionsrige europæiske tegneserie efter Tintin. "Lefranc"-tegneserien rummer en del af de samme ingredienser og kvaliteter.