Roman baseret på virkelige hændelser om et børnehospital nær Wien, hvor man under 2. verdenskrig eksperimenterede og slog de børn ihjel, som man fandt uegnede. Uafrystelig, detaljeret fortælling for udholdende læsere om et kapitel i verdenshistorien, som vi har pligt til at huske.
Svenske Steve Sem-Sandberg, f. 1958, fortæller om hospitalet Spiegelgrund uden for Wien. Her indlægger man 1940-1945 handicappede og socialt udsatte børn. De bliver afskåret fra deres familier, disciplineres (læs: mishandles) og udsættes for smertefulde medicinske forsøg, mange aflives som uegnede. Alt foregår med nazistisk grundighed, metode og dokumentation. Hovedpersoner er drengen Adrian, som tilbringer fem år på Spiegelgrund, og sygeplejersken Anna, der røgter sit hverv med omhu og dygtighed. Romanen er baseret på virkelige hændelser og historiske personer.
Det er en ganske grufuld historie. Synsvinklen skifter, og vel er det grusomt at følge mishandlingerne set fra ofrenes side, men det er faktisk endnu værre at se dem med bødlernes øjne. Romanen er velskrevet og i korte afsnit. Men den kræver en læser med stor ihærdighed og interesse for emnet, fordi den over næsten 600 sider er meget minutiøs med dokumentation og detaljer.
Sem-Sandberg har tidligere skrevet om 2. verdenskrig i romanen De fattige i LodzMen vi mødes her og andre historier. Den frysende fornemmelse af at se med bøddel-øjne finder man endvidere mesterligt i Men vi mødes her og andre historierSem-Sandberg har tidligere skrevet om 2. verdenskrig i romanen De fattige i Lodz. Den frysende fornemmelse af at se med bøddel-øjne finder man endvidere mesterligt i .