De velvillige foregår under anden verdenskrig og henvender sig derfor naturligt til de lånere, der gerne læser romaner om den tid. Dog ser man her begivenhederne fra tyske officerers synspunkt. Forsiden gør intet for bogen, men bagsideteksten er meget sigende for indholdet.
Maximillian Aue er hovedpersonen og fortælleren i De velvillige. Flere år efter anden verdenskrig ser han tilbage på tiden som officer i SS. Her var hans primære opgaver at rapportere om moralen blandt de tyske soldater samt at forbedre effektiviteten blandt de forskellige grene af militærapparatet. Han planlægger og deltager selv i større og mindre såkaldte "aktioner", som for det meste går ud på at henrette jøder og andre, som den tyske krigsmagt anser som uønskede. Aue fortryder på intet tidspunkt sine handlinger, men er i tvivl om det fornuftige i det, han og andre bliver sat til af højerestående officerer. Bogen har vundet to store franske litterære priser og er solgt til udgivelse i mere end tredive lande. Fysisk er De velvillige en mursten på 908 tætskrevne sider inklusive appendiks. Den er delt op i syv afsnit, men uden et eneste kapitel, så der er altså ikke mange ophold i teksten. Det giver bogen et meget massivt udseende. Bogen er godt skrevet, men med et kulørt sprog og udpenslede døds- og sexscener.
De færreste bøger om anden verdenskrig viser situationen set fra tyske officerers synspunkt. Så hvis man vil have en lidt anden vinkel på tiden, kan denne bog anbefales.
De velvillige er en god og kulørt, men temmelig massiv beskrivelse af anden verdenskrig set igennem en tysk ss-officers øjne. Bogen er svær at komme udenom.