Decorumkravet for præster

Som offentlig ansat, og i særdeleshed i præstehvervet, har man et vist værdighedskrav, at leve op til, for at bestride stillingen. Ikke kun på arbejdspladsen, men også uden for tjeneste forventes det, at den ansatte lever op til dette decorumkrav. Den ansatte skal være troværdig, habil og tillidsvækkende for at underbygge en tillid til forvaltningens arbejde og afgørelser. Bogen omhandler, som titlen antyder, dette decorumkrav for præstestanden. Decorumkravet har overordnet til hensigt, at imødekomme to hensyn, nemlig dels 1) hensynet til at sikre borgerne mod misbrug af de beføjelser, der er tillagt det offentlige, dels 2) hensynet til at sikre de offentlige organer og embeders "renhed og uangribelighed". Det kan måske godt lyde som om den ansatte er under lup, men selv i sin enkelhed sigter decorumkravet i forhold til privatliv og arbejdsliv kun på, hvad der vedrører stillingen og altså den ansattes saglighed og deraf egnetshedskrav til stilligen. Selvom forfatteren i særdeleshed behandler decorumkravet for præster, har dette stærk tilknytning til decorumkravet for øvrige offentlige ansatte. Bogen gennemgår og henviser derfor ligeledes til teori og praksis om sidstnævnte.