Barndomserindringer fra Norge i 1950'erne, der er poetisk og humoristisk fortalt, og som kan formidles bredt til lidt ældre læsere. Bogens forside har et lidt underligt fotografi af et kaffeselskab, der passer meget godt til de sære personer, der optræder i romanen, men som ikke umiddelbart sælger bogen.
Den norske forfatter har et omfattende forfatterskab bag sig. Bogen er hendes sjette roman. På dansk er der tidligere kun kommet en børnebog. Bogen skildrer de første år i hendes barndom, hvor hun vokser op i en by ved et tusind meter højt fjeld, der rejser sig lige uden for huset. Faren kaldet "Biggen" er gymnasielærer og kunstner, mens moren "Siggen" passer hjemmet med den gammelkloge hovedperson og hendes to brødre. De bor i en kommunal ejendom med sære eksistenser, og hjemmet er åbent for mange voksne venner. Med barnets øjne fortælles nogle pudsige episoder, der tegner billedet af et forældrepar, der elsker hinanden og skaber et varmt familieliv. Der indledes med den voksnes refleksion over egen identitet, og disse overvejelse dukker også op senere i bogen. Sproget gør romanen til noget særligt. Med en poetisk sanselighed opleves detaljer og skæbner med lune og kærlighed.
Forfatteren har sin egen stemme, men romanen har samme læsere som Og halsen af en svane, Træer sår ikke sig selv og Vidunderbarn.
En poetisk, sanselig erindringsroman om en lykkelig opvækst i en kærlig familie i en lille norsk by i 1950'erne.