Om skabelsen af en forfatning i Zimbabwe. Hvordan skaber man en demokratisk forfatning i et land, der har været ledet af én præsident (Mugabe) i alle landets godt 30 år? Hvordan involverer man befolkningen og hvordan bliver forfatningen modtaget af landets leder? Målgruppen er interesserede i politik/afrikanske forhold.
Tvunget af det internationale samfund skal Mugabe se til, at der bliver skabt en forfatning i Zimbabwe. To politiske modstandere bliver formænd for arbejdsgruppen, den ene Mugabes informationsminister, den anden fra et oppositionsparti. Det bliver en langvarrig opgave, hvor de rejser rundt og personligt spørger befolkningen om ønsker til forfatningen. Forfatningen bliver skrevet, og den vedtages sikkert af befolkningen. Men Mugabes kommentar er: "I har ført jer frem - men glem ikke, hvorfra magten udgår". Det ender da også med, at forfatningen ikke bliver sat i kraft. Filmen er optaget over tre år og havde premiere i 2014. Instruktøren Camilla Nielsson er repræsenteret på bibliotekerne med Cities on speed #1,2,3,4.
Vigtig film om demokratiets vilkår i et diktatur. Som seer kommer man tæt på de to formænds succeser og fiaskoer. Anbefales helhjertet.
Walesa - håbets mandMandela - vejen til frihed og Mandela - vejen til frihed er andre film om kampen for demokratietWalesa - håbets mand og er andre film om kampen for demokratiet.