Film / fiction / tv-serier

Den 2. side


Description


Brødrene Ole og Marius har startet deres eget firma, hvor de specialiserer sig i den paranormale verden. Følg deres færd i denne horror-sitcom med flere kendte danske skuespillere og komikere, mens de forsøger at løse deres sager.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Aug. 2010

By

By

Frederik Nielsen

d. 19. Aug. 2010

Den 2. side er en komedie-serie/horror-sitcom med idé og manuskript af Brian Mørk. Serien har kørt på TV2 Zulu og er en ret typisk satire for den kanal, som efterhånden er blevet et varemærke for TV2 Zulu. I serien optræder flere kendte danske skuespillere og komikere i de seks afsnit serien består af.

De to brødre, Ole og Marius Rantzov, spillet af Rune Klan og Magnus Millang, har startet deres eget firma, som specialiserer sig i den paranormale verden, men det er ikke helt nemt, da de har mere gejst end evner. Marius er den nervøse af makkerparret og har tit brug for at tage sig en lur, når det hele bliver lidt for spændende, hvor Ole er den, som hele tiden har en masse fikse idéer. Det er primært en komedieserie, men den er til tider også ret uhyggelig. De sager som brødrene forsøger at løse er fx en besat pige og spøgelser på Bakken. Deres succeskriterier for at løse en sag har en tendens til at ændre sig, så de ender altid selv med at mene, at de har løst sagen.

Serien er en parodi på de mange paranormale tv-serier og humoren minder meget om komedie-serierne Tak for i aften, Mørk & Jul, Langt fra Las Vegas og de andre TV2 Zulu komedie-serier.

Den 2. side er underholdende, især for fans af de medvirkende. Det er ikke stand-up og er på den måde meget anderledes end hvad fx Rune Klan laver, når det er hans stand-up shows. Jeg synes, at det er en ret gennemført parodi og der er fx også lavet en hjemmeside til serien: www.den2side.net.