En lækkerbidsken for læsere af klassiske krimier og mindst for interesserede i mellemkrigstidens Europa og specielt Den spanske Borgerkrig.
Amerikanske Rabb afslutter hermed sin trilogi om kriminalmanden Nicolai Hoffner fra Berlin. På dansk er desuden tidligere udkommet Vogteren, 2001. Hoffners lille del jødiske blod indhenter ham endeligt, og han bliver i 1936 fritaget for tjeneste, inden han bliver smidt ud af politikorpset. Han ene søn er nazist, mens den anden er forsvundet i Spanien under en reportagerejse. Hoffner tager ned for at finde ham og bliver viklet ind i den startende borgerkrig, men klarer sig med nød og næppe igennem på begge sider af fronten. I forhold til de to første bind er det mere en historisk roman end en egentlig krimi, og Rabb har som sædvanlig sin research i orden til et meget nuanceret billede af det splittede folk og en fars desperate kamp for at genfinde sine sønner.
Rabbs trilogi minder trods skiftet af lokalitet stadig mest om Philip Kerrs Berlin-noir-trilogi.
En glimrende og spændende historie med et detaljemættet billede af optakten til Den spanske Borgerkrig.