Books / nonfiction

Den blå juvel


Description


Behovet for bæredygtig energiforsyning er presserende. Her præsenteres hydrotermisk energi som et bud på på en løsning samt bud på andre udfordringer. For interesserede i verdens tilstand og energikrisen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Feb. 2021

By

By

Martin Jørgensen

d. 12. Feb. 2021

Behovet for bæredygtig energiforsyning er presserende. Her præsenteres hydrotermisk energi som et bud på på en løsning samt bud på andre udfordringer. For interesserede i verdens tilstand og energikrisen.

Bogen lægger ud med en gennemgang af Jordens historie i et udviklingsmæssigt perspektiv, hvor fx den geologiske udvikling og energiforsyningens historie forklares. Herefter gennemgås en række energimæssige udfordringer og betragtninger, og der plæderes for hydrotermisk energi som fremtidens bæredygtige energiform, hvor man udnytter den varme, solen lagrer i havene. Det sker via kraftværker, der fungerer som enorme varmevekslere. Dorph-Petersen argumenterer imod dele af den nuværende omstilling til grøn energi, som fx biobrændsel og atomkraft, og de konsekvenser, de har for naturen. Bogens sidste del behandler dele af de udfordringer, vi står overfor med råstofudvinding og stigende energiforbrug, boligmangel og transport. Her kommer forfatteren også med egne bud på løsninger, som især bunder i en ændring af samfundets opbygning. Forfatteren er pensioneret overlæge og har tidligere udgivet Et liv som læge.

Bogen placerer sig et sted mellem populærvidenskab og en personlig hjertesag. Det er en bog, der, for den rette læser, kan virke inspirerende, og som kommer med løsningsforslag og talrige betragtninger til de udfordringer, tiden byder på.

I Supertrends gives også et bud på fremtidens energiformer og samfundets udvikling.