Den blinde ugle

Den lille besættende roman foregår udenfor tid og rum, men dog et sted i Østen. Jegfortælleren er en mand, der i sin stræben efter skønhed og renhed går til grunde, og til slut selv forvandlersig til det ondes dæmon. Den ydre ramme er en penneæskemaler, der udelukkende maler det samme motiv af en overjordisk smuk kvinde. Kvinden er både hans utro hustru, 'skøgen', som han kalder hende,og hendes modsætning, den kvinde han i sine opiumståger drømmer om. I disse drømme dræber han hende på den mest bestialske måde. I sit dybe mismod og i sin lede over skønhedens ufuldbyrdelse bliverhan et symbol på den lidende, evigt søgende kunstner. I bogen smelter fortid og nutid sammen som erindringer, drømme og visioner. Handlingsmønstrene er dem man finder i eventyrene, hvor alt kanske. Trods bogens stærke symbolik er det en meget realistisk fortalt historie, hvor eventyr og myte er naturlige ingredienser. Bogen kan lyde sær, men er det langtfra; den er uhyre medrivende ogligetil ifortællerens beskrivelser af længsel, smerte, håb og fortvivlelse, og bogen er forståeligt nok blevet en klassiker. Oversættelsen er glimrende, og overs, har skrevet et oplysende efterordom den persiske forfatter.

Read the full assessment

I en opiumståge gennemlever en mand en række surrealistiske drømmeagtige hændelser, som afdækker en større fortælling om besættelse, kærlighed, vold og død. Anbefales klassikerlæsere.

Nyoversættelse af Sadeq Hedayats klassiker fra 1936. Del et handler om en opiumspåvirket maler, som gennem vinduet ser en ung smuk kvinde og en pukkelrygget gammel mand ved en bæk, som han samtidig har malet igen og igen på penneæsker. Kvinden dukker op i hans hus, men ligger snart efter død i sengen. Han parterer liget og fragter det i en kuffert til en kirkegård. I del to venter den feberramte fortæller på at blive arresteret og tænker på sin barndom og ægteskab med luderkællingen af en hustru, som han væmmes og tiltrækkes af, men til sidst slår ihjel. Romanen var ved sin udgivelse kontroversiel og blev forbudt. Den regnes for Sadeq Hedayats (1903-1951) hovedværk. Tidligere oversat i 1989: Den blinde ugle.

Romanen er en tåge af hallucinationer, der gentager sig selv i nye konstellationer i portrætteringen af "den lidende kunstner" og en forvrænget virkelighedsopfattelse. Samtidig rejses der en normkritik med temaerne om vold mod og seksualisering af kvinder. En fortælling med vide rammer for fortolkning fortalt i et nutidigt og symbolladet sprog. Abstraktionsniveauet er højt og stiller krav til læseren.

Lignende klassiske forfattere, der belyser sindets mørke kringelkroge, er fx Poe og Kafka.

Read the full assessment

Mesterlig iransk klassiker i nyoversættelse udstiller patriarkatets paranoia. 'Den blinde ugle' er næsten 100 år gammel og virker på mange måder også som et lidt bedaget værk, her i nyoversættelsen fr...

Read review