En prinsesse og en cowboy på eventyr i det vilde vest. Overraskende og fantasifuld billedbog for ca. 3-6-årige.
En prinsesse og en cowboy har hver deres opfattelse af, hvordan tingene skal foregå. Han vil ride omkring i det vilde vest og skyde banditter, mens hun vil reddes fra nogle onde riddere og giftes. Historien skifter spor løbende, mens de to hovedpersoner småskændes om, hvad der skal ske. Illustreret af Wouter Tulp.
På den ene side en ret sjov historie om, hvordan børn kan lege sammen. Handlingen i legen forhandles løbende, "så gjorde du sådan", "så sagde jeg det", en form mange børn vil genkende og finde virkelig morsom. På den anden side en lidt gammeldags historie, hvor jomfru prinsessens eneste mål er at blive reddet og blive gift, med sætninger som "hvis du kunne trylle, hvorfor tryllede du så ikke dig selv fri? Fordi DU skulle redde mig, for man skal altid reddes først og giftes bagefter." Illustrationerne er lækre, i varme toner som taget ud af det vilde vesten.
Andre bøger om samspillet mellem prinsesser og riddere/cowboys/helte er fx DragedalenDrabelige drager og pirrelige prinsesser eller Drabelige drager og pirrelige prinsesserAndre bøger om samspillet mellem prinsesser og riddere/cowboys/helte er fx Dragedalen eller .