Bitte vil så gerne vælge de rette klimaløsninger, både for sig selv og for andre. Men hvordan træffer man de rigtige bæredygtige valg? Satirisk roman, som sætter fokus på klimabevidstheden og de svære valg i dagligdagen. Kan læses af alle, og specielt af dem som vil kickstarte en debat om klimaansvarlighed.
Det starter med at Bitte sætter sin bil til salg i bilbasen med formuleringen "Pengene går til køb af regnskov". Senere er der andre og svære valg, der skal træffes i bestræbelserne på at redde kloden. Men én ting er sig selv og sine egne valg, men hvad med alle de andre, som ikke køber økologisk, og som stadigvæk kører rundt i store biler. Da Bitte skal passe sin nabos hus med den store kummefryser, kommer hun endnu mere på kant med sine omgivelser.
Det er en fin lille bog med mange morsomme passager og betragtninger, der sætter det globale klimatema på spidsen. Sproget er enkelt, men præcist, og de fleste vil kunne identificere sig med Bitte og hendes kamp for at gøre det rigtige ting i dagligdagen. Romanen er skrevet i en let tone og med en humoristiske tilgang til et stort og kompleks emne.
Bogen er næsten en lightudgave, i ordets bedste betydning, af En dråbe i havet af Kirsten Hammann. I begge bøger kæmper den kvindelige hovedperson med at redde verden, mens hun står solidt plantet i en dansk virkelighed fyldt med velfærd.