Quizbog om Danmark som kan anvendes af voksne eller sammen med unge fra 14 år og opefter. Bogen kan både bruges til at lege quiz eller læses som en kundskabsbog om Danmark.
Bogen er bygget op over 20 runder af 18 spørgsmål, som kommer vidt omkring. Emnerne er bl.a. samfundsforhold, historie, kultur, religion, demokrati og geografi. Til de enkelte spørgsmål findes tre mulige svarmuligheder samt en udførlig forklaring for det rigtige svar. Hvilket er et stort plus. De enkelte runder afsluttes med et nationalt maleri med tilhørende udførlig billedtekst. Bogen indledes med et oplæg med mulige quiz-spilleregler, som kan gøre bogen lidt sjovere at anvende i eksempelvis skolefag som geografi, historie og religion.
Der udgives med jævne mellemrum quizbøger om Danmark. Eksempelvis Danmark på quiz og tværs, 2010, Historisk quiz om kongehuset, 2007 eller forfatterens egen Den store quizbog om Danmark, 2006.
God quizbog om Danmark for unge og voksne læsere. Bogen giver tre svarmuligheder og har en udførlig begrundelse for det korrekte svar.