Books / nonfiction for children

Den digitale revolution


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Jan. 2010

By

By

Jytte Bræmer

d. 22. Jan. 2010

For unge og voksne. Anvendelig til opgaveskrivning i de ældste klasser i folkeskolen.

Bogen er en gennemgang af et stykke teknologihistorie, der har mange facetter og den kommer godt rundt om emnet. Der er kapitler om informationssøgning, kommunikation, selve computerteknologien, anvendelse af teknologien indenfor transportområdet, sikkerhed og overvågning og underholdningsområdet. Den er således på den relativt sparsomme plads meget informationsmættet. Ét dobbeltopslag omhandler ét emne, siderne er fyldt med mindre faktabokse, mange billeder, tidslinjer osv. Det er således et fragmenteret billede, der matcher tidens måde at orientere sig på, man læser siderne springende og zapper lidt fra det ene til det andet. Typen af layout er kendt fra 80'erne og 90'ernes fagbøger for de større børn. Den afsluttes med et lille leksikalt afsnit. Man føler sig godt underholdt og orienteret på et overordnet niveau om et emne, hvor der rent faktisk ikke findes meget litteratur på dansk.

Kan sammenlignes med Frauenfelder: Computerens historie, 2006, som er langt grundigere, men som jo nu har over 3 år på bagen.

En underholdende fagbog for unge og voksne om computerteknologiens historie og dens betydning for information, transport, underholdning mv.