Fire gyselige historier til automatisering af læsningen for 3.-4. klasses læsere, som vil blive fanget af den uhyggelige stemning med den ængstelige pige og flagermusene på forsiden.
Forfatteren, som også er kendt for Kloen og andre gys, 2009 og historierne om ponyen Frække har her lavet fire rigtigt gode gys, som både omhandler vampyrer i "Halloween" og "Naja", mens "Pigen i regnen" handler om et spøgelse/en genganger, hvis liv fik et brat og voldsomt ende 100 år tidligere. Endelig handler "Den døde pige" om henholdsvis følelsen af at være udenfor samt angsten for at blive myrdet af en løsgående barnemorder, hvilket driver pigen i kuldedøden en kold snevinteraften. Teksterne en velskrevet, sproget letflydende og letlæst (lix 12).
Der er rigtig mange gyserhistorier på banen netop nu - som fx En nat kom en vampyr, 2011, og Den afskyelige snemand, 2010.
Fire meget velskrevne historier til selvlæsning fra 9-10 år, men hvor historien om "Den døde pige" sagtens kunne bruges i en undervisningssituation om såvel gys som angst og venskab.