Den er dupra - lidt endnu!

For 18 år siden kom første bind i serien Den er dupra!, og allerede året efter kom næste bind Den er stadig dupra!. Først nu kommer en fortsættelse, og ordet dupra er stadig hovedpersonernes betegnelse for, når noget er super. Det er længe siden, jeg har læst de første bind, men erindringen er rimeligt klar, selv om jeg ikke har haft mulighed for at genlæse dem. Det var nogle udmærkede og sjove bøger om nogle drenges dagligdags oplevelser i en ikke så fjern fortid på Fyn - måske forfatterens barndomstid (født 1952). Sådan er dette nye bind også, og drengene er ikke blevet ældre end 12 år, men tiden er gået, og målgruppen af børn fra ca. 10 år har i dag måske lidt andre ønsker til læsning. Bogen er handlingsmæssigt lavmælt og helt nede i højde med børneøren, selvom der både optræder spøgelser, ånder, spegesild og en dramatisk ildebrand, men det er børnenes indbyrdes oplevelser i løbet af det halve år, som bogen dækker, og den dejligt underdrevne fortællemåde, der løfter bogen. Forfatteren er især kendt for sine gode, solidariske og socialrealistiske romaner for børn og unge, og grundholdningen kan ses i denne bog, der må karakteriseres som en dog læse- og oplæsningsværdig parentes i den nyere del af forfatterskabet.

Read the full assessment

Det er snart næsten tyve år siden Jens Peder Larsen præsenterede de 10-13 årige læsere for Christian og Anders og deres ikke helt almindelige familier i Det er dupra og kort tid efter fulgte succesen op med Det er stadig dupra. Her mange år efter er den dupra igen, med vedføjelsen lidt endnu, og vi møder igen Christian og Anders, som dog kun er blevet 12 år i den mellemliggende tid. Historierne om de to drenge fra den fynske landsby Nyrup foregår en gang i halvtredserne og det sætter et lidt altmodisch præg på begivenhederne, ikke så ulig historierne om Tykke-Niels. Beskrivelsen af de to kammerater fungerer fint, den tykke Christian er den lidt usikre og tilbageholdende og Anders er den foretagsomme og noget mere dristige og idérige. De bor i samme hus, Anders hos sin farmor og farfar og Christian sammen med sin hjertevarme polske far og sin noget eksalterede mor. Vi følger de to drenge i fem små historier som spænder over godt et halvt år. Bogen kan udmærket læses uden kendskab til de to forrige, så læsere med lyst til lidt uforpligtende underholdning, og mod på "sådan var det den gang", vil ikke føle sig snydt. Klaus Albrectsen har, ligesom til de to forgående bøger, lavet en forsideillustration, som nok skal fange målgruppen.

Read the full assessment