Books / fiction for children / vrøvlevers

Den er fin, appelsin


Description


Helt vidunderlig og sprælsk billedbog med rim og remser om frugt og grønt. Til højtlæsning fra 3 år.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 26. Nov. 2021

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 26. Nov. 2021

Helt vidunderlig og sprælsk billedbog med rim og remser om frugt og grønt. Til højtlæsning fra 3 år.

Billedbog med 19 rim, remser og vrøvlevers om forskellige slags frugt og grønt. Hver tekst fylder 1-2 sider med tilhørende illustrationer. Forfatter Marianne Iben Hansen har skrevet talrige børnebøger (heraf mange med rimet tekst), bl.a. nyklassikeren Axel elsker biler : nu med brandbiler Illustrator Zarah Juul har bl.a. illustreret Gry Kappel Jensens bøger om pigen Jo.

Det er en rigtig skøn samling fuld af sjove og finurlige rim og remser, som leger med sproget. Mange af rimene er moderne og nyskabende, fx “Blomkålet Blom og hans broccolifætter / cruiser med håret sat op i buketter". Andre rim lægger sig i kølvandet af klassiske danske rim og remser, fx “Den er fin, appelsin. / Nu' det nok, artiskok. / Lad nu vær', kirsebær. / Så' du sød, kokosnød". Rimene er meget mundrette og velegnede til højtlæsning, og man vil hurtigt kunne lære en del af dem udenad. Illustrationerne af de farverige frugter og grøntsager er virkelig skønne og herlige. Det aflange format og den farverige forside med forskellige slags frugt og grønt, som slapper af på en strand, skal nok sælge bogen.

Samlingen er et vigtigt bidrag til de stolte danske traditioner for rim og remser, som bl.a. er skabt af Halfdan Rasmussen, Jacob Martin Strid, Lotte Salling og Benny Andersen.


litteratursiden.dk

d. 8. Dec. 2021

By

By

Katrine Colmorn

d. 8. Dec. 2021

Finurlig og farverig billedbog giver de mest populære og nogle af de mindre kendte frugter og grøntsager deres øjeblik i solen. En grøn humørbombe af en bog. Rim og leg med vendinger og lyde vækker ba...