Books / fiction for children

Den falske mumie


Description


Tegneserie. I Transylvanien finder man i 1891 en række døde, som tilsyneladende har været udsat for vampyrangreb. Da der sammen med et af ofrene findes et avisudklip fra 1993, må tidsagenten Mortensen i aktion for at finde ud af sammenhængen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. Feb. 2012

By

By

Steffen Kronborg

d. 23. Feb. 2012

Tegneserien henvender sig til unge og voksne science fiction-læsere.

Serien Mortensens mondæne meritter om tidsagenten Mortensen startede i 1993, og de tre første bind er for nylig genudgivet i omtegnede og nytekstede versioner. Det nye bind 4 i serien har ikke tidligere været udsendt, selv om det angiveligt har været undervejs på siden 1998. Men bedre sent end aldrig. I Den falske mumie er Mortensen endnu en gang på sporet af tidsforbrydere, som ønsker at udnytte opfindelsen af tidsmaskinen til egne private formål. Denne gang drejer historien sig om handel med stjålne organer fra ofre, der meget belejligt camoufleres som ofre for vampyrangreb i Transylvanien, anno 1891. Med fare for liv og lemmer dukker Mortensen op på udvalgte strategiske steder og tidspunkter i verdenshistorien for at få sat en stopper for uhyrlighederne, og læseren skal spænde sikkerhedsselerne solidt for at kunne følge tidsagenten på hans rejser i tid og rum.

Science fiction-genren er ganske sporadisk repræsenteret på dagens danske tegneseriemarked, der mere er optaget af hverdagen og de nære relationer end af fantasiæggende tankeeksperimenter. Derfor er det godt, at Lars Jakobsen har lovet en snarlig fortsættelse på Mortensen-sagaen.

Man er godt underholdt i selskab med tidsagenten Mortensen, hvis eventyr som altid giver arbejde til hjernecellerne. Lars Jakobsens klare streg og diskrete farvelægning sørger heldigvis for, at det ikke bliver mere vanskeligt end nødvendigt at følge med i løjerne.


Strip!

Nr. 58 (2012)

By

By

Leon Jaurnow

Nr. 58 (2012)