Books / fiction for children / roman

Den fantastiske hr. Ræv


Description


Langt ud på landet bor tre gamle sure mænd, Strid, Strut og Stage. De passer sig selv og deres afgrøder. Samme sted bor også ræven og hans familie, som ofte stjæler fra de tre mænd. Indtil de tre mænd starter en vild jagt på ræven ...

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Aug. 1999

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 18. Aug. 1999

Roald Dahl er kendt for sine sjove og meget fantasifulde fortællinger for børn, og denne bog der stammer fra 1970, vil sikkert ikke skuffe hans fans. Det er velskrevet, morsomt – og ondt. Langt ude på landet bor tre sure gamle mænd der hver passer sit og deres afgrøder, som de går meget højt op i. Samme sted i en hemmelig hule i jorden bor rævefamilien, som lidt for ofte "låner" lidt afgrøder hos de tre landmænd. Men på et tidspunkt bliver det for meget, og de tre mænd slår sig nu sammen om at få fat på ræven, og nu går den vilde jagt... Alle metoder bliver taget i brug, men rævefar er nok lidt for snu, så det lykkedes ham at snyde de tre sure mænd gang på gang. Sjove og vanvittige illustrationer i Quintin Blakes sædvanlige humoristiske stil. En morsom og veloplagt oplæsningsbog fra 5 år.


The libraries' assessment

d. 18. Aug. 1999

By

By

Karsten Boll (skole)

d. 18. Aug. 1999

En småbørnsbog med en sød historie om, hvordan hr. Ræv passer på sin familie og de andre dyr, da de tre onde bønder Strid, Strut og Stage i sin iver for at komme hr. Ræv og hans familie til livs blokerer mulighederne for at skaffe sig føde bl.a. i de tres fjerkræbestand. Hr. Ræv finder en anden vej til deres forrådskamre og redder dermed dem alle fra sultedøden, selvom grævlingen får moralske skrubler over at stjæle. Bogen er lavet i samme stil som makkerparrets øvrige, der spænder fra Hr. og Fru Fupp (81/48) frem til Jimmy og den store fersken (96/24) og genudgivelsen af Matilda (99/11). Teksten er en blanding af historie og enkelte rim, som passer fint ind i sammenhængen, og teksten er tilpasset illustrationerne, som er akvareltegninger i Quentin Blakes vanlige løsslupne streg. Teksten er sat med forholdsvis små typer med stor linjeafstand, hvilket betyder, at bogen primært er til oplæsning i indskolingsklasserne. Selvlæsning er først muligt fra 3. klasse, hvor indholdet ikke længere passer til målgruppen.


Politiken

d. 11. Sep. 1999

By

By

Kim Skotte

d. 11. Sep. 1999