Film / fiction / krimi

Den fjärde mannen

2


Description


I 1975 besættes den vesttyske ambassade i Stockholm af tyske terrorister. Sikkerhedspolitiet indser efterhånden af terroristerne må have fået hjælp fra Sverige. I 1989 myrdes en tjenestemand i sin lejlighed. Det viser sig at begivenderne fra 1975 og 1989 kan have en fællesnævner, der kan få konsekvenser for nutidig svensk politik.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. July 2019

By

By

Jacob Holm Krogsøe

d. 17. July 2019

Lars Martin Johansson skal i 2010'erne finde ud af sammenhængen mellem en uopklaret mordsag fra 1989 og besættelsen af den vestyske ambassade i Stockholm i 1975. TV-krimi i tre dele, til dem der godt kan lide den nordiske krimigenre hvor politik og mord spiller fint sammen.

I nutiden bliver den erfarne politimand Lars Martin Johansson udnævnt til chef for politiets efterretningstjeneste i Stockholm. Samtidig klippes der tilbage til 1989, hvor en mand myrdes i sin lejlighed. Og der klippes tilbage til 1975, hvor den tyske ambassade besættes. Der klippes gennem de tre afsnit, af en times varighed, mellem de tre handlingstråde og det bliver tydeligt at det, der skete i 1975 og 1989, har indflydelse på nogle politiske magtspil i nutiden. Men hvem myrdede manden i 1989 og hvem er "de fire"? Baseret på Leif GW Perssons roman En anden tid, et andet liv.

Kompleks og intelligent underholdning. Man skal holde tungen lige i munden, der er mange skift i tid og mange personer, men stemningen er fremragende, spændingen stiger støt og skuespillerne gør det ekstraordinært godt. Og det lykkes, på fornem vis, at kæde de tre tider sammen på tilfredsstillende vis. Desuden er tidsbilledet, både fra 1975 og 1989, meget godt realiseret.

En pilgrims død, som er af samme forfatter med samme hovedperson og krimiserien om Kurt Wallander.