Books / fiction for children

Den første vinternat


Description


Billedbog. Det sner. Lille frøken Bjørn er ikke spor træt. Hun vil se på stjernerne og trille i sneen sammen med Mor Bjørn. Men bjørne sover om vinteren. Mon stjernerne og Mor Bjørn er der, når frøken Bjørn vågner igen?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Sep. 2016

By

By

Marion Tirsgaard

d. 1. Sep. 2016

Det er årets første vinterdag, men lille frøken Bjørn vil ikke sove. Hun er bange for at komme til at savne stjernerne, månen og ikke mindst mor. Mon de alle er der, når hun vågner igen? Billedbog for 3-6-årige.

Lille frøken Bjørn er ikke spor træt. Slet ikke, gaber hun, og da sneen begynder at falde på årets første vinterdag, har hun ikke tid til at gå i vinterhi. Hun vil hellere kigge på sneen og stjernerne og ud at trille i sneen sammen med mor Bjørn. Mor Bjørn forklarer, at bjørne skal sove om vinteren og at alt det, som lille frøken Bjørn vil savne, også er der, når hun vågner igen.

En sød billedbog om at udsætte sengetiden og savne hinanden, hvilket mange børn og forældre vil kunne nikke genkendende til. Teksten er kortfattet og gør brug af gentagelser i ord og vendinger, hvilket gør billedbogen velegnet til oplæsning for de mindste fra 3 år. Illustrationerne emner af idyl og nuttethed.

Der findes en del billedbøger med bjørne, der forbereder sig på at gå i hi som fx Lillebjørn, der også har en lille bjørn, der behændigt forsøger at udsætte sengetiden.



Information and editions