Her er fortsættelsen til Helt og heltinde, 2001 - og den er efter min mening mere interessant. Der er tid og plads til flere nuancer i forholdet mellem Ejnar og Ida. Der er varme og sensualitet især i det første af bogens fem afsnit, men dyb fortrolighed opnår de to aldrig. Ejnar er i klemme mellem den selvstændige Ida med proletarbaggrunden og sin gamle far, der stadig vil styre gården. Idas søn Axel vokser op og ender med at blive kunstnerspire i København. Det er en stilfærdig skildring af hverdagslivet på en jysk gård i 50erne og 60erne, skrevet med stor indsigt af landmanden HOJ, der nu er blevet leder af Forfatterskolen i København. Ideen med at bruge et fotoalbums billeder som ramme, bruges ikke så meget her, og det er også en forbedring, fordi det gav en overflødig distance til personerne. En prunkløs, men ægte lille bog, der med sit anonyme omslag nok får svært ved at nå ud til det publikum, der gerne vil læse om livet på landet. Men så kan bibliotekarerne måske hjælpe den på vej.