Her udkommer en ny roman af den i Frankrig bosatte forfatter. Man kan forestille sig, at han har fundet romanens ramme i sin franske moders skæbne. Den fortæller om den franske pige Leonie, der som 21-årig selvstændig modist falder for den charmerende og belevne danske sjakformand Gunnar. I 1933 er udenlandsk abejdskraft uønsket i Frankrig og de tager til Danmark, hvor de snart slår sig ned i en lejlighed på Amager, nu med 2 smådrenge. Bogen skildrer med udgangspunkt i Leonies provinsfranske sammentømrede familie og den tids gode pigeopdragelse, hvorledes hun som ikke dansktalende nærmest mister sin identitet, er anonym og uden kontakter, altid solidarisk med ægtemand og børn, men en kuet pessimist uden andel i sociale sammenhænge og sat udenfor "kulturen". Bogen begynder med hendes livs triste afslutning - uinteressant, uden for fællesskabet og uden nogen interesserer sig for hendes historie eller hvad hun indeholder. "Hun bærer verden i sig, men verden lod hende ligge". Det er en stilfærdig og spagfærdig bog, som poetisk og antydningsvis afdækker en skæbne, hvis ulykkelighed har rod i tabet af sprog- og familiekultur - en situation, som stadig er gældende for mange indvandrede kvinder.