Books / fiction for children / roman

Den gale professor


Description


Tobias kommer på sygehuset, hvor der har været nogle mystiske dødsfald. Drengen som Tobias deler stue med er ved at være så rask, at han skal hjem. Pludselig forværres hans tilstand drastisk ...

Keywords



Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 13. Aug. 2003

By

By

Kirsten Thorning Thagaard (skole)

d. 13. Aug. 2003

I De forsvundne børn er ni børn fra byen forsvundet under mystiske omstændigheder. Børnene Tobias og Simone får af deres forældre besked på at passe ekstra godt på sig selv. Tobias og Simone bliver gode venner med en blind mand, der er flyttet ind i nabohuset. Tobias bliver forsøgt kidnappet på vej hjem fra skole, og Simone opdager, at den blinde mand ikke er, hvad han giver sig ud for. I Den gale professor kommer Tobias på sygehuset, hvor der har været nogle mystiske dødsfald. Drengen, som Tobias deler stue med, er ved at være så rask, at han skal hjem. Pludselig forværres hans situation drastisk. Også Tobias kommer i fare. I begge bøger opklarer Tobias og Simone mysterierne. Bøgerne er særdeles spændende og handlingsmættede. De gysertørstende 10-12-årige vil næppe lade bøgerne samle støv på hylderne. Der er typografisk taget hensyn til målgruppen, og bøgerne vil kunne bruges både til fritidslæsning og læsekurser. Forsiderne med titlerne skrevet i en bred blodstribe viser spændende situationer fra bøgerne, og bagsideteksten giver et fint indtryk af gyset.


The libraries' assessment

d. 26. June 2006

By

By

Helle Andersen

d. 26. June 2006

De to første titler i den populære serie Koldt blod udkommer her 3 år efter i en ny udgave med indbydende layout. Bøgerne er indbundne, og bogryggenes før så velkendte røde og grå farvetone er nu blå og rød. Formatet en anelse større, bogstavtypen lidt mindre og der er 24 og 13 sider mere. Nyt er indholdsfortegnelsen med kapiteloverskrifter, og nyt er også billeder i bøgerne. Mårdøn Smets halv-og helsidesillustrationer levendegør flot dramatiske episoder i bøgerne, og hans omslagsillustrationer med skygge- og tegneserieeffekter er mere raffinerede end Craig Stevens. Teksten er mange steder nøjagtig som den oprindelige, andre steder bruges synonymer for ord og vendinger og sætninger omformuleres. Fornemmelsen af korte hovedsætninger udviskes. Der er brugt længere fortællende sætninger. Af og til får læseren flere informationer om eller ekstra refleksioner fra hovedpersonerne, typisk når problemer opstår eller når børnene, skurkene, moren eller politiet vil forklare noget. Sproget er mere nuanceret, og sætningerne knap så abrupte, men spændingen og de mange gys omkring søskendeparret Simone og Tobias' oplevelser er uforandret. Genboen i De forsvundne børn er en rendyrket skurk, der fanger børn. Og i En gal professor bliver der ganske rigtigt lavet forsøg med børn. Sammenfattende er det helstøbte detektivbøger. Målgruppen fortsat både drenge og piger fra 10 år.