Romanen Den gode soldat, der snart er 100 år gammel, er et stykke litteraturhistorie, som alle bør læse. Den kan formidles som en hjerteskærende kærlighedshistorie, eller som et eksempel på banebrydende litteratur, hvor forfatteren leger med fortælleren som instans og læserens evner til selv at udfylde huller.
Handlingen udspiller sig primært på et kursted i Bad Nauhaim i Tyskland i starten af det 20. århundrede. Det er en tragisk og melodramatisk fortælling om kærlighed, passion og bedrag. Romanens fortæller er den bedragede amerikaner John Dowell, som fortæller om sit møde med ægteparret Ashburnham, som han og hans kone indleder et langt "venskab" med. Men intet er som det ser ud på overfladen, og som Dowells fortælling skrider frem, vælter skeletterne ud af skabet, og disse ændringer forholder Dowell, og læseren, sig løbende til. Det gennemgående tema i romanen er hjertet, både fysisk og i forhold til kærligheden, lidenskaben og det melodramatiske. Det der gør romanen så unik er Fords måde, at bruge sin fortæller på, samt måden hvorpå han udfolder sit ikke-lineære plot: Dowell ændrer igennem romanen sine forklaringer og samtidig hoppes der på kryds og tværs i tid og handling. Så det er i sidste ende op til læseren at afgøre, hvad det egentlig er sket.
Ford var selv meget inspireret af Joseph Conrad og Henry James, men det kunne også være oplagt at anskaffe sig tv-filmatiseringen "The good soldier", 1981.
Mesterlig klassiker, som bør stå på alle landets folkebiblioteker.