Spiondrama der bygger på virkelige hændelser om forretningsmanden Greville Wynne, der involveres i udsmuglingen af tophemmelige informationer fra Sovjetunionen.
London 1960. Greville Wynne er en engelsk forretningsmand der laver forretninger i Østeuropa. Da MI6 og CIA får kontakt til Oleg Penkovsky, der er højt placeret i det russiske partiapparat, og som ønsker at levere krigshemmeligheder til vesten, får Wynne til opgave at smugle disse ud af Sovjet, i ly af hans mange forretningsrejser. Imens venskabet mellem de to mænd udvikles, nærmer en krise på Cuba sig med lynets hast, og udfaldet af deres smuglervirksomhed, kan pludseligt få verdensomspændende konsekvenser.
Det er en spændende og nærværende skildring af en helt almindelig familiefar, der hvirvles ind i storpolitik og sætter (familie)livet på spil i en højere sags tjeneste. Venskabet mellem Wynne og Penkovsky er flot skildret og det giver historien en ekstra nerve, at tilskueren ved at den bygger på virkelige og veldokumenterede begivenheder.
Filmen henvender sig til alle dem der holder af en god spionthriller fra den kolde krig som fx Spielbergs Bridge of spies, og de mange der stadig nyder at (gen)læse fx John Le Carrés mesterlige spionromanerSpionernes bro.