I bd. II er Alix og Enak tilbage i Romerriget, bragt til Athen af en føni-kisk slavehandler, der sælger dem til en excentrisk romer. Og nu følger en kompliceret (for kompliceret!) handling,som involverer en begærlig pottemageri-bestyrer og hans søn, der er en datter, en flok videnskabs-mænd, der er hyret af bestyreren til at lave guld, arvingen til pottemageriet, den romerske hær,plus alt det løse. For en overfladisk betragtning tegner Martin flot, hans miljøer er særdeles fine, og dem er der også en del af i dette album, men der er også mennesker, alt for mange mennesker,og dem kan M. nok tegne, men ikke give liv, de »taler« hverken med kroppen eller med ansigtet. Skulle man være ond, ville man påstå, at M. har fire forskellige letrasetark med munde! Bortset fradet, så er Alix stadig, hvad der med et misbrugt ord kaldes en kvalitetstegneserie, som nok tåler at få disse knubbede ord med på vejen. Udstyr som tidligere bd. For store børn og unge.