Den russiske dukkefilm Den grimme ælling, 2010, henvender sig til mindre børn (fra 4 år) og deres voksne. Den kan formidles som et af flere bud på en filmisk fortolkning af H.C. Andersens berømte eventyr.
Der er røre i andegården, hvor der udruges æg i hobetal. Og frem dukker en noget aparte kylling eller ælling, som ingen vil kendes ved. Den uheldige fyr forsøger at indynde sig, ifører sig lånte fjer og uskadeliggør en uønsket ræv, men lige lidt hjælper det. Han forstødes og dækkes af sne. For at vågne op som den smukkeste svane, der flyver mod himlen sammen med sin flok! Med en håndfast morale - "glem ikke, at i enhver grim ælling findes en smuk svane" - genfortælles det danske nationalklenodies fine eventyr med meget lidt tale, men med megen dans, sang og musik. Filmen kan ses som en dukkefilmmusical til tonerne af Tjajkovskijs ballet Svanesøen fra 1876.
Den grimme ælling findes i mange animationsudgaver. Walt Disney har for eksempel lavet to korte Silly symphonies i henholdsvis 1931 og 1939, og i 2006 instruerede Karsten Kiilerich og Michael Hegner en fri 3D-fortolkning Den grimme ælling og mig. Denne 2010-version er interessant ved, at næsten hele handlingen foregår i andegården og derved udelader eventyrets afsnit med hovedkarakterens ensomme færd efter accept i den store verden. Og at den i både dukkedesign og meget adstadigt tempo virker som en film, der kunne være lavet for adskillige årtier siden.
Der findes bedre filmversioner af eventyret Den grimme ælling.