Books / fiction for children / eventyr

Den grimme ælling


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Oct. 1999

By

By

Tove Delica

d. 27. Oct. 1999

Vore gamle venner Kaj og Andrea har hidtil optrådt i 4 bøger af Katrine Hauch-Fausbøll illustreret af Sussi Bech. Her samarbejder Sussi Bech med Kajs far, Kjeld Nørgaard. Det er en leg og lær-bog, der over et dobbeltopslag viser 2 bogstaver og en myldretegning, hvor hovedpersonerne skal løse opgaver: finde ting, der begynder med det pågældende bogstav, parre ord, der passer sammen, gå igennem labyrinter o.m.a. Øverst vises bogstavet i et lille vers, der ses med noder som en alfabetsang til slut. Der er ingen historie, men børn fra 4- 5 år vil kunne kigge længe på billedvrimlen og nyde at løse opgaverne. Samtidig stimuleres børnenes vågnende interesse for bogstaver og sprog. Alfabetsangen har rytme men desværre ingen rim eller logik, der kan gøre den let at huske. F.eks. "r – er det røde ribs, der synger rør, rør, rør. s – er søster Søs, der vil til søs, søs, søs." Tegningerne er tydelige, muntre og farveglade og vil givet more børnene, samtidig med at bogstaverne læres.