Den gyldne kilde

Det virker som om W.I.T.C.H.-bøgerne er ved at ændre karakter. I stedet for at vægte en fantasyhistorie, hvor pigerne skal udrede alvorlige problemer i fremmede riger med deres magiske evner, er triviel navlepilleri, pigefnidder og moraliserende løftede pegefingre måske ved at blive vigtigere? Her drejer sagen sig i hvert fald for størsteparten om Irma og hendes personlige problemer. Drømmene om en sangerkarriere frem for en fornuftig forbedring over hele linien i karakterbogen (som hendes forældre mener er nødvendig udover pasningen af de huslige pligter), om fascinationen af den flotte leder af bandet Crimson Fire, som hun for en tid bliver forsanger hos, samt forpligtelserne og hensynet til de andre piger i WITCH. Ikke noget der rykker, og en uinteressant parallelhistorie om en prinsesse, der kommer i en ung flot troldmands magt og går imod forældrenes vilje, gør ikke bogen mindre kedsommelig. Sproget er kunstigt, og både det og historien er langt fra Josefine Ottesens sædvanlige høje niveau. Fantasylæserne vil finde andre græsgange, hvis serien fortsætter som her, og skal der appelleres til god opførsel og fornuftige beslutninger nedsvælges det lettere i en mere nuanceret anretning. Illustrationer og udstyr som tidligere bøger. Til seriens hardcore fans fra 9-10 år.

Read the full assessment