Books / fiction / roman

Den halve bastion : stormen på København


Description


København 1659. Forskellige menneskers skæbne belyses i de tre hektiske dage omkring svenskernes storm på København. Her møder vi både kaptajnen, kongen, soldaten, tjenestepigen, bagerenken og spionen mfl., hvis historier flettes ind i hinanden.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 2. Oct. 2018

By

By

Michael V Jensen

d. 2. Oct. 2018

Roman om den hektiske storm på København i 1659 og de menneskelige omkostninger i forbindelse hermed i flere samfundslag. For læsere af historiske romaner med faktuelt fokus.

Bogen er en kollektivroman, der belyser forskellige menneskers skæbne i de tre hektiske dage under svenskernes storm på København i 1659. Vi møder kaptajnen, kongen, soldaten, tjenestepigen, bagerenken og spionen m.fl., hvis historier flettes ind i hinanden. Vi får desuden beskrevet 1600-tallets København og får en del historisk fakta på plads, da bogen er forsynet med både en prolog og en epilog der fortæller den rette historiske sammenhæng før og efter stormen, samt hvad der videre hændte. I selve romanen indgår desuden en række virkelige personer, der, udover kong Frederik d. 3. og dennes hustru Sophie Amalie, tæller bl.a. Svend Gønge, Hans Schack, Frederik Thuresen, Claus Ahlefeldt m.fl. Forfatteren, der også er historiker og sognepræst, har tidligere udsendt både fagbøger og romaner.

Kristian Massey Møller har skrevet en lettilgængelig, fængende og historisk velfortalt roman. Person- og stedbeskrivelserne er troværdige, og man bliver fanget af de meget levende beskrivelser af forberedelserne til og ikke mindst selve kampen, som en god modvægt til den noget ordinære kærlighedshistorie der udspiller sig mellem soldaten Isak og tjenestepigen Kirsten.

Bogen kan sine steder minde lidt om Ebbe Kløvedal Reichs historiske romaner.


Kristeligt dagblad

d. 29. Nov. 2018

By

By

Claus Grymer

d. 29. Nov. 2018