Ole Frøslev har begået endnu en glimrende spændingsroman med Den Haraldinske slange. Bogen har et fint drive, tilpas og realistisk efter danske forhold. En skræmmende aktuel historie, der vinder ved sin knasende tørre humor og gode replikker. Frøslev har valgt en arkæolog som helt. En stilfærdig Indiana Jones, i fyrrene, arbejdsløs og lettere desillusioneret. Bondo, som han hedder, ender noget naivt i et net af nynazister. Det skyldes en mindre opgave han får tildelt af Nationalmuseet. Her skal Bondo lave en udstilling om nutidens asatro. I sin research kommer Bondo i kontakt med en hedensk sekt, som tilbeder en runelignende geologisk forekomst i Blekinge og som har fungeret som kultsted. Kynisk set har Bondo og denne sekt brug for hinanden. Bondo har brug for at blive bemærket og sekten eller nynazisterne kan drage nytte af Bondo som en slags ideolog. Ved en kultisk begivenhed i Blekinge overværer Bondo et mord på en af sektens medlemmer. Selvsagt rystet og befippet mister Bondo ved samme lejlighed en båndoptager ud af lommen. Det opdages og tilliden er brudt. Bondo er herefter dødsdømt af nynazisterne og resten skal ikke røbes her. Kun at man skal holde sig fra folk, som frivilligt er tyndhåret og samtidig hedder Hate.