Jacob har fået en fjernstyret brandbil, som han straks må vise Bella. Men fjernbetjeningen er i stykker, for den styrer ikke brandbilen, men Bellas hund. Se om de får den til at virke rigtigt. For 4-6 år.
Jacob har fået nyt legetøj. En brandbil med fjernbetjening. Den vil han vise Bella, men fjernbetjeningen er i stykker. Den styrer ikke brandbilen men Bellas hund som hyler, når de trykker på sirenen, og får hunden til at hoppe op af sin kurv, når de trykker på at brandstigen skal op. Fjernstyringen er helt ustyrlig og til sidst kortslutter den. Bogen er indbundet og på inderopslaget er der både forrest og bagerst trykt brætspillet "Stiger og slanger".
Det er en sjov billedbog fyldt med skøre indfald, der indbyder til at man leger med i historien. Man opfordres nemlig undervejs til at trykke på fjernbetjeningen, for at få båden historien og den fysiske bog til at makke ret. Til sidst i historien ligger et spørgsmål og venter, som måske gøre at man lige må læse bogen igen. Det er underholdende og tegningerne giver den et ekstra skub med sin levende streg og gode farver.
Der er mange sjove og underholdende billedbøger. Denne bog ligner i udtryk samme forfatters Vi er i den forkerte bog!Brug din fantasi, som også giver et godt grin. En anden mulighed er Brug din fantasi af Nicola O'Byrne, hvor en kanin som keder sig, inviterer en ulv til at de skal skrive en historie sammenDer er mange sjove og underholdende billedbøger. Denne bog ligner i udtryk samme forfatters Vi er i den forkerte bog!, som også giver et godt grin. En anden mulighed er af Nicola O'Byrne, hvor en kanin som keder sig, inviterer en ulv til at de skal skrive en historie sammen.