Den hovedløse hest

Allerede på side 5 vil de fleste læsere kunne udpege bogens skurke, men først 150 sider længere fremme finder de tre fjogede gutter fra detektivklubben løsningen. Og det sker ad så krogedeomveje, så man må formode, at flertallet af evt. læsere er stået af længe forinden, eller simpelt hen har bladret om og er blevet bekræftet i den formodning, de fik i starten. Slagsmål, skovbrand,dybe klippehuler, hvor drengene fjumrer rundt, og kæmpeflodbølge er blot enkelte af de effekter, der anvendes i forsøg på at skabe lidt spænding og dramatik. Men forsøget mislykkes! Det er ogbliver en aldeles uspændende historie om et gammelt rustent sværd, som er forsvundet engang for mere end 100 år siden. Efter et usædvanlig langstrakt og kedsommeligt efterforskningsarbejde finderdrengene endelig sværdet, og så kan den fattige familie blive boende på gården. Hitchcock leverer både pro- og epilog, men det redder alligevel ikke denne bog. Den er - lang, tør og kedelig!.

Read the full assessment

I det 26. bind, i den efterhånden endeløse strøm af bøger om De tre (superkliche) Detektiver, reddes to mexikanske brødres gård ud af kløerne på storkapitalisten Mr. Norris. De tre Detektiverfinder nemlig ved hjælp af deres "detektivarbejde" frem til et gammelt kostbart familiesværd skjult i 1846 og skaffer dermed brødrene penge til at redde deres gård. Man fornemmer Mr. Norris som denstore bagmand bag de forbrydelser, der begås mod mexikanerne; men man bliver klogere. Han har nemlig en slet mand i sin tjeneste og en skurkagtig søn, som bag hans ryg spiller deres onde spil.Anklagen for de simple forbrydelser fjernes således let og elegant fra storkapitalen personificeret i Mr. Norris. - De tre Detektiver følges i deres detektivarbejde af et utroligt held, idet deresnutidige såvel som fortidige opgave løses ved hjælp af pludselige indfald og tilfældige hændelser, som er helt blottet for logik. Intrigen er rodet, skønt håbløst gennemskuelig, garneret med masseraf detektivklicheerog lidt mystik til husbehov. Historien er uden nuancer, de gode er gode og kloge. og de onde er onde og dumme, bevist til hudløshed i handlinger, attituder og dialoger. - Entriviallitterær bundskraber, som trygt kan afvises under henvisning til kvalitetskravet, hvis man altså vil skuffe seriens mange læsere.

Read the full assessment