Books / fiction for children / noveller

Den hule pige


Description


18 noveller om en række unge fra samme klasse, som alle har problemer med identitet, moral og kærlighed.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Elisabeth Bennetsen

2007

18 noveller for unge mellem 12 og 15 år velegnede til oplæsning og diskussion i klassen, på lejrskoler eller i ungdomsklubber.

Søren Jessen er velkendt i børne- og skolebibliotekerne for et meget bredt forfatterskab, og her har han kastet sig ud i 18 noveller, som alle foregår i samme personkreds - eleverne i en almindelig klasse på vel 8. klassetrin. De bakser alle med lige så almindelige problemer med kærlighed, identitet og moral og må også kæmpe for deres plads i klassens hierarki, men Søren Jessen ville ikke være Søren Jessen, hvis historierne ikke havde et tvist af noget surrealistisk og besynderligt, som i novellen om Morten, der begynder at observere sin far, der faktisk godt kunne være en alien. Der er også novellen om roden Alf omkring hvem, der altid sker mærkelige katastrofer. Ting bryder i brand af sig selv, og vold opstår uventet, eller lyver han bare for sig selv? Flere af historierne er flettet sammen, så man får samme handling fra flere sider, som fx den lidt uhyggelige historie om den stille Eva, der bliver spået. Novellerne er både velskrevne og let forståelige rent sprogligt, men med stof til eftertanke.

Umiddelbart kender jeg ikke andre novellesamlinger, som ligner denne.

Noveller går aldrig som varmt brød, men jeg tror på denne samling i hænderne på en voksen formidler, hvor en gruppe bagefter kunne diskutere de forskellige temaer. Og netop på grund af deres tvist, kunne jeg også se dem anvendt til eksamen i folkeskolen.


Politiken

d. 21. Apr. 2007

By

By

Steffen Larsen

d. 21. Apr. 2007