Bob Marone er hovedpersonen i Den hvide dinosaurus, som er planlagt til to albums. Bill Gallantine, skotte, er hans tro følgesvend. Bob kaldes ud til moderens hus, hvor mystiske ting går forsig. Han finder ud af, at hans gode ven, som er gift med hans barndoms første seksuelle forbindelse, er taget med en tidsmaskine tilbage til dinosaurernes tid for at jage den største ogfrygteligste af alle: den hvide dinosaurus. Bob, Bill, vennens kone og moderens negertjener tager med tidsmaskinen ud for at finde ham, og ved albummets slutning har de efter svære strabadserfundet ham og hørt hans historie. Tegnestilen minder om Uderzo og Franquin, og historiens miljø og indhold giver associationer til Splint & Co. Men hermed hører ligheden op. Farvelægningen erspændende og udtryksfuld. Hele historien er en parodi. Bob er den barske mand, der klarer kvinderne, men ellers er bøsse, der er hib til racister (negertjeneren har ring i næsen og lusker rundt),kvinderne er åh så svage og dumme,pateren render rundt og leder efter syndere etc. Randteksten er holdt i et meget patetisk sprog. Det er en smagssag, om man kan lide den form for humor, menparodien er gennemført, og det er godt håndværk. For voksen- og ungdomsbiblioteker.