Books / nonfiction for children / bibelhistorier

Den illustrerede bibel


Description


Tegneserie. I ord og billeder genfortælles en lang række af Bibelens kendte fortællinger, fra verdens skabelse til Johannes' åbenbaring.

Reviews (8)


The libraries' assessment

d. 16. Sep. 1999

By

By

Steffen Kronborg

d. 16. Sep. 1999

Den illustrerede bibel er langt fra den første tegneserieversion af Bibelen, men måske nok den mest ambitiøse. Hvor Peter Madsen i Menneskesønnen (1995) koncentrerede sig om Det nye testamente, genfortæller Maddox og Anderson hele Bibelen, fra verdens skabelse til Johannes' åbenbaring. Der er naturligvis grænser for, hvad man kan få med på 250 sider; men det er alligevel forbløffende, hvor meget forfatterparret når at presse ind på den begrænsede plads – også fra de mindre kendte dele af Det gamle testamente. At formidle Bibelen kræver en del tekst, men når Den illustrerede bibel ikke virker spor teksttynget, skyldes det, at forfatterne har formået at omsætte hovedparten af indholdet til replikker – undertiden med nogle pudsige, anakronistiske resultater til følge. "Fedest" siger et barn f.eks. et sted; men gennemgående er teksten gengivet loyalt mod tonen i forlægget. Billedsiden gør brug af alle den moderne tegneseries virkemidler (beskæringer, inserater, osv.) og forekommer langt mere nutidig end de fleste tidligere bibeladaptationer – bortset fra Peter Madsens, som det nye værk faktisk ligner ganske meget, såvel i arbejdet med sidekompositionerne som i den fornemme udnyttelse af farverne som stemningsskabende faktor. På flere måder et vægtigt værk, for store børn, unge og voksne.


The libraries' assessment

d. 16. Sep. 1999

By

By

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 16. Sep. 1999

I sig selv er det en bedrift at lave Bibelen som tegneserie, og det er langt hen ad vejen også lykkedes vældig godt. I en naturalistisk streg, hvor de fleste af genrens virkemidler er anvendt, føres læseren hele vejen fra 1. Mosebog til Apostlenes gerninger, nogle af Paulus' breve og den svære Johannes' åbenbaring. Rigtig mange fortællinger er med, og der er lagt ganske stor vægt på at få det kronologiske aspekt ind i især Det gamle testamente. I tegningerne, som – undskyld mig – virker lidt "Vagttårnsagtige", er med held tilstræbt historicitet, men heltene tenderer mere Hollywood end mellemøstlige arketyper. Tegningerne er realistiske, men "pæne" og kommer ikke ret tit ind under huden på det drama, som Doré udtrykte så flot i sine træsnit og Peter Madsen i Menneskesønnen (1995). Ifølge sagens natur må det blive en teksttung sag, men taleboblerne fungerer virkelig godt. Selv svære passager i Bibelen, fx når Jesus er retorisk, er skrevet om til et mundret og nutidigt sprog, og her ligger den største bedrift. Fuldt udbytte af teksten får man dog nok alligevel først i de ældste klasser. Alt i alt er bogen meget anvendelig, både til billedanalyse og kristendomsundervisning, men også "bare" som almindelig tegneserie.


Politiken

d. 24. Dec. 2005

By

By

Søren Vinterberg

d. 24. Dec. 2005


Politiken

d. 6. Jan. 2000

By

By

Søren Vinterberg

d. 6. Jan. 2000


Information

d. 7. Oct. 1999

By

By

Egon Clausen

d. 7. Oct. 1999


Højskolebladet

Årg. 124, nr. 32 (1999)

By

By

NH

Årg. 124, nr. 32 (1999)


Præsteforeningens blad

Årg. 90, nr. 23 (2000)

By

By

Poul Bo B. Sørensen

Årg. 90, nr. 23 (2000)


Kristeligt dagblad

d. 29. Sep. 1999

By

By

Lars Tjalve

d. 29. Sep. 1999