I denne novellesamling fra 1951 genfinder man det, som gjorde Bradbury til en af 50'ernes bedste sf-forfattere: humor, ironi, poesi og spænding - alt det der senere på beklagelig vis skulle udarte til føleri og manér. Disse 18 noveller, hvor forskellige de end er af indhold, ligger alle på et meget højt niveau såvel set i forhold til Bradburys egen produktion som til andre både samtidige og senere sf-forfattere. De er skrevet af en forfatter, som kender sin genre og dens virkemidler, og som formår at gennemtænke alle fortællingerne med en sand poetisk vision. Kort sagt uanset om man befinder sig i år 1969 (Den sidste nat i verden) eller langt forbi år 2000, så tror man på det, Bradbury fortæller. Rammefortællingen, som har givet bogen navn, kan dog virke lidt kunstig, men bortset fra den er det altså fin-fin sf. Dele af bogen såvel som enkelte historier er tidligere blevet oversat. Nu har vi heldigvis fået det hele uden beskæringer og i den rette sammenhæng.