Den indre elefantmand

Den indre elefantmand er en satire over vores forhold til tv, IT-teknologi og vores manglende evne til at kommunikere. Graff bevæger sig på raffineret vis i grænselandet mellem fakta og fiktion. Bogen veksler mellem dagbogsnotater, breve og fortælling. Denne tilsyneladende forvirrende form bindes dog sikkert sammen - den røde tråd er, at fortælleren i bogen skal finde sin muse. Bogen har ligeledes indbygget et hjem-ude-hjem koncept, der binder de forskellige former sammen. Hovedpersonen, der har levet i trygge rammer, bryder sammen og må genskabe en nyt stærkt jeg. Denne erkendelsestematik bevæger sig parallelt på det indre og ydre plan. Hovedpersonen ønsker både at frigøre sig fra sit tidligere svage mandlige jeg og fra den mediemanipulerende omverden. Hovedpersonen "opfinder" derfor, til selvhjælp, en ny "uvidenskab", som han kalder for den personlige samtale. Denne "uvidenskab" er en frigørelse fra alle videnskabens dogmer. Carsten Graffs bog indkredser væsentlige eksistentielle spørgsmål om fremmedgørelse som følge af IT-teknologi og mediemisbrug og vil interessere læsere af debatorienteret litteratur.

Read the full assessment