Books / fiction for children

Den kæmpestore nissebog


Description


Fem historier om nisser: nisserne har rigtig travlt med juleforberedelserne. De skal bage og lave julegaver, men har dog også tid til nissedrillerier og sjov og ballede.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Nov. 2018

By

By

Susanne Dahl Jensen

d. 8. Nov. 2018

5 klassiske julehistorier af Carla og Vilhelm Hansen samlet i en ny flot og stemningsfyldt udgave egnet til højtlæsning for 5-8 år.

I 2016 udkom Den store nissebog, en ny samlet udgave af 3 bøger som tidligere er udgivet hver for sig: "Nissernes julebog", "Den ny nissebog" og "Julenisser". Nu er der føjet to historier til og endnu en samling har set dagens lys med Carla og Vilhelm Hansens nissehistorier. Bogens første del "Nissernes julebog" består af 11 korte historier, som fortæller om nissernes juleforberedelser. Der er både s/h illustrationer og farveillustrationer. Bagefter kommer "Den ny nissebog" efterfulgt af "Ingen jul uden Bedstemor", "Nisseole på farten" og "Julenisser". Disse fire historier er fyldt med farveillustrationer og omhandler også nissernes mange juleforberedelser.

Ren hygge og nostalgi i denne nye samling med et par ekstra julehistorier om nisserne fra Carla og Vilhelm Hansens hånd. Flot udgave i A3 format med fine farveillustrationer, der skaber skøn gammeldags julestemning.

Af andre nostalgiske nissehistorier kan nævnes Mig og bedstefar - og så Nisse Pok, men der er også lidt Pyrus over de humoristisk tegnede nisser med fuld fart på og glimt i øjet.