Books / fiction for children / science fiction

Den knaldrøde zone


Description


Science fiction. Jorden og dens rumkolonier trues af fremmede rumvæsener. De tre teenagere Jake, Ronnie og Sabina kommer til at spille en betydelig rolle i kampen for at redde Jorden.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. Feb. 2005

By

By

Vera Jensen

d. 14. Feb. 2005

Foreliggende bog er skrevet af en debuterende dansk forfatter. Bogen er rendyrket science fiction af den type, som man ofte kalder for "space opera". Det er science fiction, der lægger mest vægt på elementær spænding, voluminøse og fantastiske rumskibe, heltedåd og romantik. Et typisk eksempel på genren er Star wars, som denne bog også har mange mindelser om. Det er et prisværdigt forsøg på at skabe et originalt science fiction-univers, men forsøget er efter min mening ikke helt vellykket. Personerne fungerer ikke rigtig, replikkerne virker ikke naturlige og mundrette, og der snakkes virkeligt meget i denne bog. Man savner flere beskrivende sekvenser. Man præsenteres hele tiden for nye besynderlige navne og strålende teknologiske vidundere i en mængde, der kan virke trættende. Handlingen går ud på, at en fremmed galaktisk kultur har opdaget, at mennesket og dets rumkolonier trues af fjender, der vil tilintetgøre menneskeheden. Disse fremmede på planeten Ajur advarer mennesket mod den truende fare og vil samtidig hjælpe dem mod den fælles fjende. Bogens epilog, som også er bogens højdepunkt, signalerer en mulig fortsættelse. Forsiden er rigtig flot. Kan læses fra 12 år og opefter.


Proxima

Nr. 82 (2005)

By

By

Niels Dalgaard

Nr. 82 (2005)