Som den fremragende pædagog forfatteren også er, forklarer han klart og enkelt hvad det centrale i kristendommen er, med reference til Luthers katekismus. Herved viser han hvad bogensudgangspunkt og ærinde er, nemlig ud fra vor folkekirkes trosgrundlag at forklare almindelige voksne mennesker uden særlig tilknytning til kirken eller andre kristne sammenhænge, hvad kristendomdrejer sig om. Dette gøres bl.a. med eksempler fra Bibelen, litteraturen og nutidens allestedsnærværende humanistiske politiske korrekthed med tilhørende kommentarer og konklusioner af forfatteren.Selvom polemikeren ind imellem ikke kan nære sig, er det en overraskende god bog, der måske er allerbedst, hvor den forklarer, hvad kristendom ikke er. Bogen adskiller sig ved, at der ikke er etskjult krav om indforståethed, som megen anden litteratur om kristendom indeholder (Teologi eller trosretninger, groft sagt), men er rettet mod den almindelige læser.